Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Ølbrygning, most og fjerkræ

Tirsdag i efterårsferien er det tid til at brygge øl, presse æblemost og slagte fjerkræ på Karensminde.

Tid og sted:

Tirsdag d. 13. oktober 10.00-16.00

Museumscenter Karensminde, Morsbølvej 102, 7200 Grindsted

Pris

Normal entrépris i efterårsferien

 

I dag skal vi brygge øl, presse æblemost og slagte fjerkræ på Karensminde.

Ølbrygning

I stuehuset brygges der øl efter gamle opskrifter.
Ølbrygningen starter ca. kl. 11.00, og du kan få smagsprøver! Behager smagen, så kan heldigvis købe en eller flere Karensminde Ale med hjem.

Æblemost

Er du til en mere alkoholfri drik, så kan du være med til at presse æblemost i vores store pressemaskiner.
Mosten presses af Karensmindes egne æbler fra vores frugthave. Her gælder det om at smøge ærmerne op og tage godt fat!

Slagtning

Om efteråret er det desuden blevet tid til at få slagtet nogle af gårdens dyr, og denne dag skal der slagtes fjerkræ. 

Særlig aktivitetsdag:

Du kan være med til at tage kartofler og roer op i marken.
Du kan også snitte din helt egen roelygte og tage den med hjem.

Ulddamerne gæster også gården og fremviser deres smukke håndværk.

På denne særlige aktivitetsdag kan du desuden opleve:

  • Det kreative værksted, hvor det sysles med forskellige kreative ting.
  • I træværkstedet kan du arbejde med træ og f.eks. bygge en flyvemasine.
  • Der arbejdes i smedjen. Her kan du prøve at lave et lille jern hjerte sammen med smeden.
  • Der er aktiviteter i det gamle stuehus.
  • Kaffestuen er åben og her har du mulighed for at købe lidt at spise.
  • I laden sælges der Karensmindevafler. 
  • Hestevognen kører og du kan få en tur, hvor du både ser mark, hedelandskab og skov. Turen koster 10 kr. pr. person.