Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

AFLYST- Dyrskue og Veteranstævne søndag d. 13. september

Oplev gamle husdyrracer og spændende veterankøretøjer på Museumscenter Karensminde.

      

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST.

Søndag den 13. september skulle Museumscenter Karensminde afholde sit traditionsrige historiske dyrskue på museumsgården, men grundet de mange restriktioner forbundet med COVID-19 er det besluttet at aflyse årets arrangement.

Fra museets og Karensmindes Venners side er der naturligvis stor ærgrelse over det aflyste arrangement, som er et af årets helt store trækplastre og et samlingspunkt for mange fra nær og fjern.

Med forhåbning om mere normale omstændigheder ses der frem mod dyrskue til næste år, der vil blive afholdt søndag d. 12. september 2021. 

Tid og sted:

Søndag d. 13. september kl. 09.30 - 16.00

Pris:

Forhøjet entré denne dag: 

Voksne 60 kr

Børn og unge under 18 år fri entré.

Aktiviteter:

Igen i år åbner vi for det traditionsrige og historiske dyrskue samt veteranstævne. I år har vi afholdt arrangementet i hele 30 år på Karensminde. Desuden er det også 10 års jubilæum for broholmer skuet. Kom derfor med ud og fejre begge dele sammen med os.

Der er lagt op til en festlig og hyggelig dag for hele familien, hvor man kan opleve de gamle danske husdyrracer og flotte gamle veteranbiler.
Udover Karensmindes egen besætning er der besøg af over 100 dyr og over 300 veterankøretøjer. Udstillerne kommer fra både Danmark og udlandet, og har pudset og klargjort både biler og dyr, så de præsenterer sig fra deres bedste side. Dørene slås op kl. 9.30 med velkomst af Anni Mathiessen (V).

Dyreskue

Om formiddagen bedømmes dyrene af de kyndige dommere, og sidst på formiddagen starter præsentationen af dyrene i ringen. Her er der rig lejlighed til at blive klogere på de gamle danske husdyrracer, når de mange dommere fortæller om de enkelte dyr og de forhold, der karakteriserer de forskellige historiske racer, som ikke længere indgår i det moderne industrialiserede landbrug. Først i ringen er hunde, får og geder. Over middag er det tid præsentation af kvæg og heste. Der deltager bl.a. jysk kvæg, rødt malkekvæg og korthornskvæget med de karakteristiske lyse muler. Af flotte hesteracer kan man opleve den jyske hest, oldenborgere og de elegante frederiksborgheste.

Veteranstævne

Om eftermiddagen præsenteres veterankøretøjerne i ringen, men hele dagen kan de opleves på stævnepladsen, hvor man også kan få en snak med de enkelte udstillere, der gerne deler ud af deres viden.
Her er alle slags køretøjer af alle mærker og aldre bl.a. motorcykler, scootere, knallerter, traktorer, lastbiler og påhængsvogne.
Ud over dyr og køretøjer er der på dyrskuet også mulighed for at opleve forskelligt håndværk. I vest længen ved siden af tombolaen findes forskellige salgsboder sælges specialiteter og husflid.

I løbet af dagen er der underholdning ved Kongeå Blæserne. Og hele dagen er der rig mulighed for at stille sulten ved pølsebaren, vaffelboden eller i kaffestuen.

Program:

Du kan se det fulde program på Karensmindes Venners hjemmeside.