Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Børns LEGO-kreationer gemmes i tidskapsel på museet

Se hvad børn i vores kommune mener er vigtigt , at fremtiden også opdager.

I forbindelse med DR Radios udsendelser om danmarkshistorien deltog Billund Kommunes Museer sammen med LEGO og elever fra Billund Skolen i et tre timer langt radioprogram. Elevernes opgave var at bygge ting i legoklodser, der kunne komme i en tidskapsel, som skal åbnes om 100 år.

Deres opgave var, at bygge noget, som de syntes var vigtigt at få med. De havde altså meget frie rammer til at tænke kreativt. Og det må man sige, de gjorde! De byggede blandt andet Anders Ands fødder, et hus, hvor der står 2017 på, en fodboldbane, en airtrack med springgrav, en iPad og meget mere.

Magnus fra 8. klasse valgte at bygge et par høretelefoner og en controller til en spillemaskine. Han fortalte nemlig, at det var det, han brugte mest tid på i sin fritid, og derfor syntes han det skulle med, da det gav et godt billede af, hvad en dreng på hans alder lavede i 2017.


Jeppe fra 7. klasse valgte at bygge det græske tempel ”Athena”, for han havde nemlig lige været på ferie i Grækenland, og set det der. Han huskede, at han tænkte, at det var da utroligt, at noget så gammelt, stadig kunne stå. Derfor skulle det også ”stå” i tidskapslen til fremtiden.

Billund Kommunes Museer har indsamlet alle LEGO-kreationerne og registeret dem i vores samling. De blev venligt doneret af LEGO.

Alle kreationer siger noget om, hvad et udvalg af børn i vores kommune mener er vigtigt , at fremtiden også opdager. Kreationerne siger noget om dem, om deres liv og personlige fortælling, og om deres tid. Derfor en vigtig ting i museets samling.


I alt deltog 16 elever fra Billund Skolen fra 3. klasse og op til 8. klasse.

 


Legoklodser brugt til at bygge Anders And fødder
Legoklodser brugt til at bygge Anders And fødder