Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Nyt logo

Billund Kommunes Museer er stolte over at kunne præsentere vores nye logo.

Logoet er blevet til i et tæt samarbejde med grafisk designfirmaet Kirk & Kløgt, og vi har været meget glade for det kreative og faglige forløb.

Billund Kommunes Museer har tre fagområder, som vi lægger vægt på i vores forskning, formidling, indsamling, registrering og bevaring.
Det er:

  • nyere tids landbrugshistorie
  • industrihistorie
  • turismehistorie.

Den faglige profil placerer museet i det samlede danske museumslandskab, og viser Billund Kommunes Museers geografiske ansvarsområde som særegen. Hvert fagområde rummer vigtige fortællinger, genstande og perspektiver.

Derfor var et vigtigt element i processen at få inddraget alle tre fagområder.
Logoets form og udseende viser derfor noget organisk, der kan repræsentere landbruget, et jernbanenetværk, der kan repræsentere industrien og en legoklods, der kan repræsentere turismen. Logoet har endvidere stærke træk til det nationale seværdighedssymbol.

Herudover var endnu et vigtigt element, at logoet skulle kunne henvende sig til alle museets målgrupper, og dermed være professionelt og legende på én og samme tid.

Vi er nu startet på en proces med at erstatte det gamle logo med det nye.

Her kan du se et lille galleri med forskellige versioner af det nye logo. Tryk på billederne for at se hele logoet.