Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Nyt museum

Læs mere om det nye museumskoncept.

Det seneste års inddragelse af børn, borgere og frivillige fra Karensmindes Venner og Besættelsessamlingen Grindsteds Venner i Billund Kommune munder nu ud i et nyt museumskoncept for Museumscenter Karensminde. 

Hvad konceptet bliver, er endnu uvist; i august måned skal byrådet i Billund Kommune afgøre, hvor ambitiøst konceptscenariet bliver. Der er opstillet tre scenarier med tre økonomiske rammer, hvor de mere ambitiøse scenarier vil kræve ekstern finansiering.

Derudover åbner det nye museumscenter op for muligheden for at bringe museets store besættelsessamling frem i lyset og udstille den i nye og opdaterede rammer. Besættelsessamlingen går på tværs af de øvrige, faglige ansvarsområder; nyere tids landbrugshistorie, industrihistorie og turisme.

Der er lagt op til, at museets primære aktiviteter kan samles omkring Karensminde, og skaber arbejdsgrundlag for formidling også ud landsbyerne i kommunen. Således bliver det nye museumscenter hele kommunens museum.

Du kan læse mere om de forskellige scenarier og planerne for det nye museumscenter i pressemeddelelsen her.


Museumskonceptet for Karensminde - Scenarie 3
Museumskonceptet for Karensminde - Scenarie 3