Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Adoptivklassen

Museet har adopteret en klasse fra Grindsted Privatskole

Billund Kommunes Museer er blevet en del af Relationsnetværkets initiativ ’Virksomheder adopterer skoleklasser’, hvor museet har adopteret en 6. klasse fra Grindsted Privatskole.

Konceptet bygger på en længerevarende relation og et møde mellem virksomhedernes sociale ansvar og den åbne skole. Det er et partnerskab, der løber helt til 9. klasse.
Eleverne skal på minimum to årlige læringsbesøg på museet, hvor de gennem årene får indblik i forskellige aspekter af de museale arbejdsområder. Adoptivklassen lærer museet at kende godt og vice versa, og foruden dette indgående kendskab, skabes der dels relationer med museets medarbejder og dels indblik i forskellig euddannelsesmuligheder samt beskæftigelsesmuligheder.

Læringsbesøgene

De enkelte læringsbesøg tager alle udgangspunkt i at sammenkoble et musealt tema med et fag tilpasset elevernes klassetrin. Læringsbesøgene bliver gennem partnerskabet en integreret del af undervisningen. 

Hvert læringsbesøg består af tre faser: før – under – efter, hvor museet og 6. klassen selv tilrettelægger hvordan, hvorledes, hvad, hvor og hvornår. Samarbejdet koordineres af Relationsnetværket via to årlige evaluerings- og planlægningsmøder.

Formålet med adoptionen

  • at eleverne får kendskab til de mange uddannelses- og erhvervsmuligheder, der findes på et mangfoldigt arbejdsmarked'
  • at eleverne lærer om dansk arbejdsmarkedskultur
  • at eleverne får nye rollemodeller
  • at eleverne ser en mening og sammenhæng med det, som undervises i skolen
  • at virksomhederne får mulighed for at påtage sig et konkret lokalt, socialt ansvar
  • at virksomhederne får mulighed for at fremme deres branche
  • at skolerne får mulighed for at implementere den åbne skole på en konkret og håndgribelig måde

Læs meget mere og alle mulighederne mellem virksomheder og museet på Relationsnetværkets hjemmeside.