Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Stillingsopslag - Genopslag: Museumsinspektør

Billund Kommunes Museer søger Museumsinspektør i nyere tids kulturhistorie til besættelse pr. 1. juni 2019 eller snarest derefter.

Brænder du for at formidle nyere tids kulturhistorie?  
Vil du være med til at konsolidere og udvikle Billund Kommunes Museer? 
 
Så har vi en fast ledig stilling på fuld tid som museumsinspektør ved Billund Kommunes Museer. 

Se hele stillingsopslaget på her.

 
Billund Kommunes Museer har igennem de seneste år gennemgået en stor positiv udvikling. Vi har fortsat fokus på at professionalisere arbejdet med museumslovens fem søjler og ansætter derfor endnu en faglig inspektør. Museet har indgået samarbejde med bibliotekerne i kommunen og vi skal i de kommende år udvikle dette. Konkrete arbejdsopgaver bliver bl.a.: 
 
Formidling og udstillinger 
Vi søger en inspektør, der brænder for at formidle. Opgaverne strækker sig fra omvisning af skoleklasser til udvikling af nye udstillinger. Vi arbejder for at gøre kulturarven tilgængelig og relevant for alle. Vi arbejder med udvikling af skoleforløb, offentlige arrangementer og større events. Vi søger derfor en inspektør, der har erfaring med museumsformidling og udstillingsarbejde.
 
Nyt Museumscenter 
Vi skal i de kommende år samle kommunens museumsaktiviter omkring Museumscenter Karensminde. Målet med det nye museumscenter er, at det skal præsentere museets fagområder og matche museets vision og strategier gennem nytænkende og innovative løsninger. Du kommer til at deltage i dette udviklingsarbejde. 
 
Koordinering af samarbejdet med venneforeninger og frivillige 
Museet har to store og meget aktive venneforeninger: Karensmindes Venner og Besættelsessamling Grindsteds Venner. Vores nye inspektør skal koordinere og udvikle det vigtige samarbejde med venneforeningerne, som vi forventer vil få endnu større betydning i de kommende år. 
 
Øvrige opgaver 
Der vil også være tale om forskellige praktiske og forvaltningsmæssige opgaver bl.a. i forhold til registrering, bevaring og indsamling samt besvarelser af forespørgsler fra institutioner og borgere. Desuden vil du komme til at arbejde med digital formidling og markedsføring. 
 
Vi forventer:  
  • Du har viden omkring vores faglige profil.  
  • Du er udadvendt og samarbejdsorienteret og kan se muligheder i samarbejde på tværs af institutioner og fagligheder.  
  • Du kan bidrage til en god dialog med både dine kolleger og samarbejdspartnere. 
  • Du kan lide at arbejde projektorienteret og er god til både at se langt frem i din planlægning og til at prioritere og løse løbende opgaver.  
  • Du kan se muligheder i samarbejde med både frivillige og professionelle partnere. 
 
Vi kan tilbyde:  
  • En dynamisk arbejdsplads med rum til udvikling og plads til skæve idéer. 
  • Godt teamsamarbejde i en organisation, der arbejder projektorienteret, men også med øje for faglig og personlig udvikling. 
  • Godt samarbejde med venneforeninger, frivillige aktive borgere, forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og andre museer. 
Profil:  
  • Du er kandidat eller Ph.d. indenfor nyere tids historie eller lignende
  • Du kan arbejde selvstændigt og samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere
  • Du har erfaring med og idéer til nyskabende formidling af kulturarven både digitalt og fysisk
  • Har erfaring med museumsarbejde herunder formidling, undervisning og samlingsarbejde
  • Du er god til at bevare overblikket i pressede situationer
  • Du har lyst til og gerne erfaring med at samarbejde med engagerede frivillige borgere
  • Du er venlig og imødekommende
 
Om os:   
Billund Kommunes Museer er et statsanerkendt kulturhistorisk museum i Sydjylland med omkring 20.000 besøgende gæster om året. Museets administration er placeret i Grindsted på Magion Biblioteket.
Derudover findes der to andre afdelinger:
1) Museumscenter Karensminde med bygninger og landbrug fra 1920-1950erne med tilhørende udstillingsbygning.
2) Besættelsesudstillingen om perioden 1940-45.
Museet har registreret omkring 35.000 genstande, hvoraf de 12.000 genstande er fra perioden 1940-45.
Museets faglige profil er nyere tids kulturhistorie i Billund Kommune primært med fokus på landbrugshistorie, industrihistorie og stationsbyens udvikling, samt turisme.
Vores værdisæt omfatter begreberne åbenhed, respekt og troværdighed. Årsberetning, vedtægter mm. kan findes på vores hjemmeside.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos leder af Biblioteker, Borgerservice og Museer i Billund Kommune Ole Bisbjerg, tlf. 72 13 14 80, mail: obi@billund.dk

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi skal have din ansøgning senest d. 23. april 2019. Ansøgning med kopi af eksamensbeviser, udtalelser m.v. sendes via ofir.dk.

Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 9. maj 2019

Send din ansøgning her